Søndervang Dagtilbud har andel i Naturcenteret Ørnereden, som ligger midt i Marselisborg skoven tæt ved stranden syd for Aarhus. Der er masser af plads til at lege, spille bold, nyde og undersøge naturen. Den skønne udsigt ud over Aarhus bugt et enestående, og der er rig mulighed for god motion i det bakkede terræn.

Børn og voksne fra Søndervang Dagtilbud indtager i vinterhalvåret Ørnereden, i sommerhalvåret benyttes Ørnereden af andre dagtilbud. Her er plads til skattejagt, bål, opdagelser af dyr i skovbunden eller ved strandkanten, leg, - mulighederne er mange i Ørnereden. Med udsigt til bugtens vandspejl og skovens majestætiske bøgetræer, glæder vi os til at skulle bruge stedet igen og igen.

Vi vil gerne opfordre alle til at tage en tur derud og lade dit barn vise dig dette skønne område. Som familie kan I slå jer ned med madpakker ved bænke og borde.